Hvem skal inviteres til konfirmation?

23. august 2026 · 5 min

En dansk konfirmationsliste har et oplagt sted at begynde, og det er ikke adressebogen. Det er billedet fra barnedåben, det med fadderne bag døbefonten. De mennesker sagde ja til noget for fjorten år siden. Det er nu, løftet bliver hentet ind.

Arbejder I udad derfra, skriver listen nærmest sig selv. Begynder I med alle, I kender, og arbejder indad, bruger I februar på at diskutere en fjern kusine. Det her handler om, hvem der hører til på listen. Er navnene på plads, og vil I vide, hvad tallet gør ved lokalet, svarer hvor mange gæster man inviterer til konfirmation på den anden halvdel.

Kredsen, I ikke behøver tage stilling til

Bedsteforældre, søskende, husstanden selv og fadderne. De navne er ikke rigtig en beslutning, og I sparer en uge ved at holde op med at behandle dem som en.

Fadderne er dem, der oftest ryger af ved et uheld. En barnedåb ligger fjorten år tilbage. Folk flytter til Jylland, venskaber løsner sig, og en gudmor, der ikke har siddet med ved familiebordet, siden barnet begyndte i skole, falder af listen. Inviter hende alligevel, og inviter hende først. Mange af dem stod i et lokale som vores til selve barnedåben, og en fadder, der først hører om dagen bagefter, hører, at løftet holdt op med at gælde.

Er en del af kredsen ældre, så send den praktiske besked med invitationen. Der er gratis parkering på grunden på Højdevej 59, og nærmeste busstoppested, Sundby Kirkegård på Kastrupvej, ligger omkring 181 m fra døren, cirka to minutters gang, på linje 8A, der kører i døgndrift. Ingen i den ældste kreds skal planlægge en lang gåtur i pæne sko.

Hvor familiekredsen stopper

Næste ring er tanter, onkler, fætre og kusiner, og det er den ring, der afgør jeres tal. To regler holder den rolig.

Inviter husstande, ikke enkeltpersoner. En kusine kommer med kæreste og to børn, uanset om I havde talt dem med, så tæl dem med nu.

Træk så grænsen samme sted på begge sider af familien. Er alle fætre og kusiner på mors side inviteret, er alle på fars side det også. En grænse, der holder på den ene side og bøjer på den anden, er den version, folk husker i årevis.

Ud over første led er den ærlige prøve ikke stamtræet, men kalenderen: ser I egentlig de her mennesker? En grandtante, der kommer til hver fødselsdag, hører til på listen. En fjern kusine, I sidst talte med til en begravelse, gør ikke, og det forventer ingen heller.

Vores sal er ét lokale til 30 til 120 gæster. Der er intet overløbslokale og ingen anden servering bagefter, så alle inviterede sidder i samme rum og hører de samme taler. Derfor er det bedst at trække grænsen om en hel gren frem for om enkelte navne. Vores side om konfirmation viser, hvordan sådan en eftermiddag typisk stilles op.

Konfirmandens egne gæster

Bed konfirmanden skrive sin liste, før I skriver jeres, for det er den, han eller hun husker. Tag så klassespørgsmålet bevidst: en klar gruppe af nære venner, eller hele klassen. Begge dele fungerer. Det, der går galt, er at invitere det meste af en klasse, for en gruppechat har regnet det ud inden frokost.

Venner til en fjortenårig bliver som regel afleveret og hentet, så deres forældre er ikke inviteret som standard. Er vennens forældre også jeres venner, hører de til i familiekredsen i stedet og skal inviteres for deres egen skyld, ikke som følgeskab.

Mindre fætre og kusiner er den anden halvdel af det her. De er glade, de har brug for deres eget bord, og menuen til et barn mellem 5 og 12 år koster det halve, hvilket prissiden viser sammen med, hvad lokalelejen allerede dækker.

Når konfirmandens forældre ikke er sammen

Det er det spørgsmål, familier oftest planlægger uden om i stedet for igennem, så tag stilling tidligt og på skrift.

Skal der være én fest, så bliv enige om tre ting, før en eneste invitation ryger ud: hvis navn der står øverst, hvem der er vært på dagen, og hvem der taler hvornår. Næsten alle akavede øjeblikke til en konfirmation kommer af, at et af de tre står åbent.

Nye partnere inviteres, når de er en del af barnets hverdag. Det er den prøve, der holder, og det er barnets svar, ikke nogen af forældrenes.

Bordplanen klarer resten af diplomatiet. I ét lokale er to grene af en familie ganske enkelt to borde, ikke to ender af det samme. Fortæl os, hvordan dagen ser ud, når I booker, så sætter vi borde og rækkefølge på plads i forvejen, så intet skal forhandles i døren.

To mindre fester er også et rigtigt svar, og lokalet tager fint imod en kortere liste.

Sådan siger I nej, og sådan siger I ikke i år

Skriv størrelsen i selve invitationen. En linje så enkel som "vi holder en lille konfirmation i familien" gør det meste af arbejdet, før nogen overhovedet skal have et nej.

Når I siger nej, så nævn grænsen, aldrig personen. "Vi har holdt det til bedsteforældre, faddere og fætre og kusiner" kan gentages til hvem som helst. "Der var ikke plads til dig" kan ikke.

Sig det tidligt. Et håb, der får lov at løbe til april, koster langt mere end et nej i januar. Tilbyd det mindre i stedet: kaffe hjemme hos jer weekenden efter.

Et sidste regnestykke er værd at kende. Lokalelejen har et minimum på 30 gæster, så en liste på 24 bliver alligevel afregnet for 30, mens menu og drikkevarer betales per gæst, der rent faktisk kommer. En kort liste har altså et par pladser, der allerede er betalt for. At tage fadderen fra Jylland og naboen, der har kendt jeres barn siden barnevognen, med koster en menu, ikke et lokale.

Tag listen med, og stil jer ind i lokalet

Navne på papir er abstrakte. Stole er ikke.

Kom og se salen med listen i hånden, så går vi den igennem bord for bord, før invitationerne ryger ud. Send den gerne til info@maiya.dk, ring på +45 21 95 92 92, eller book jeres rundvisning, når det passer jer.