Alternative julefrokostmenuer til år syv

18. september 2026 · 5 min

Der er én på enhver dansk arbejdsplads, der ejer julefrokosten. Vedkommende bookede lokalet sidste år og året før, og kan efterhånden bestille sild, frikadeller og risalamande udenad. Det er ikke en klage over maden. Det er, hvad der sker, når en god tradition bliver kørt seks eller syv gange for nogenlunde de samme fyrre mennesker.

Så når en kollega beder om noget andet i år, beder vedkommende næsten aldrig om at aflyse julen. De vil have én del af eftermiddagen lavet om, og det er som regel den del, der ligger på tallerkenen.

Hvad folk egentlig mener, når de beder om et alternativ

Spørg kontoret ligeud, og svarene kommer i et ret snævert udvalg. Noget varmt, for et koldt bord er meget rugbrød i årets mørkeste måned. Noget, en vegetar kan bygge en hel tallerken af i stedet for at samle op udenom. Noget, der er værd at tale om, for til en julefrokost er maden den halve samtale. Og en kortere kø, for intet trækker en eftermiddag mere i langdrag end fyrre mennesker, der skal stå i kø to gange.

Læg mærke til, hvad ingen beder om. Ikke en anden dato, ikke en kortere eftermiddag, ikke en bordplan, der splitter afdelingen. Traditionen gør sit arbejde. Menuen er bare holdt op med at overraske nogen.

Hold fast i de tre ting, der gør det til en julefrokost

En julefrokost er ikke bare en middag, der tilfældigvis ligger i december. Tre ting gør den til det, den er, og ingen af dem er en ret.

Den er lang. Den begynder om eftermiddagen og giver folk lov til at blive siddende i timevis.

Den kommer langsomt, i runder, med huller til en tale, en sang og et stoleskift.

Den foregår ved ét bord, eller to over for hinanden, med alle i samme lokale.

Holder I fast i de tre, kan I lave hver eneste ret om, uden at nogen føler sig snydt for julen. Slipper I en af dem, redder selv den bedste mad i København ikke eftermiddagen. Er det rækkefølgen, I vil værne om, så læs den traditionelle rækkefølge først, for det er den, de fleste alternativer kommer til at bryde uden at ville det.

Hvorfor en varm buffet klæder december bedre

Det kolde bord er et klogt stykke ingeniørarbejde til et måltid, der skal holde i fire timer. Det beder samtidig jeres gæster om at spise kold mad i en måned, hvor de kom i frakke, og hvor det var mørkt, længe før de satte sig.

At gå varmt ændrer stemningen i lokalet mere end logistikken. Fadene kommer ud, dampen står op, og eftermiddagen får en puls: der sker noget, så holder det op, så sker der noget igen. Vores køkken ligger på matriklen få meter fra festlokalet, og det betyder mest præcis her. De varme retter når bordet, mens de stadig er værd at spise.

To praktiske ting, hvis I vælger den vej. Åbn buffeten i hold i stedet for på én gang, så køen aldrig er hele lokalet. Og aftal på forhånd, cirka hvornår de tungeste retter skal lande, for det er den eneste del af dagen, der skal følge et ur.

Momo som den runde, der åbner bordet

Momo er dampede dumplings i en tynd indpakning af hvedemel, serveret med achar, og til en julefrokost gør de stille og roligt det arbejde, som sildebordet ellers gør.

En momo er én mundfuld. Et fad lander, bliver sendt videre, bliver tomt, og et nyt kommer få minutter efter. Den rytme er hele pointen med en første runde: små portioner, ingen hast og en grund til at blive siddende og tale med sidemanden. Fyldet er som regel kylling, ged eller grønt. Bed om jhol momo, så bliver der hældt en tynd, krydret bouillon over dem, efter de er dampet, og i et mørkt decemberlokale er det den version, folk husker.

Den løser også det sværeste, en tovholder står med, nemlig at finde én åbningsret, som fyrre forskellige kolleger rent faktisk spiser. På vores cateringside kan I se, hvordan de faste menuer og de skræddersyede bliver sat sammen.

Den vegetariske linje, og hvor stærkt det egentlig er

De fleste arbejdspladser har en, der har spist brød og remoulade til seks julefrokoster i træk, mens resten af bordet spiste flæsk. Alle menuer kan laves helt vegetariske, og det fortjener at blive sagt rent ud. Ikke en særlig tallerken, der kommer ud bagefter, men den samme buffet, bygget så en vegetarisk kollega spiser det samme som alle andre. Dal bhat tarkari er linsesuppe, ris og grøntsagscurry på én tallerken, hvor genopfyldning er en selvfølge. Vegetarmomo. Gundruk, syrnede bladgrøntsager helt uden salt.

Det næste spørgsmål følger altid, så tag det først. Det meste af styrken sidder i acharen ved siden af tallerkenen og ikke i selve retten. Tag en skefuld, eller lad være, og det, der ligger under, smager ens.

Sådan siger I det til kollegerne, der godt kan lide det, som det er

Læg ikke op til en folkeafstemning om traditionen. Tag to menuer med til mødet, og lad folk vælge mellem dem.

• Foreslå hybriden først: danske kolde runder til at begynde med, et varmt nepalesisk bord i midten og risalamande til sidst.
• Saml antallet af vegetarer ind med navn i stedet for som et tal, og allergierne på samme måde.
• Beslut, hvem der annoncerer hver runde, jer eller vores personale.
• Lad datoen og starttidspunktet blive præcis, hvor de altid har været. Det år, I laver menuen om, er ikke året, hvor I også flytter festen til en torsdag.

Lokalet ligger på Højdevej 59 i 2300 København S på Amager. Parkering på grunden er gratis, og der er plads til 30 til 120 gæster. På vores julefrokostside kan I se, hvad en decemberbooking indeholder, og prissiden forklarer, hvordan lokaleleje og menupris per person hænger sammen.

Giv os en dato og cirka hvor mange I bliver, så laver vi et udkast til en menu, I kan tage med tilbage på kontoret. Book en rundvisning, hvis I vil se lokalet først, eller ring på +45 21 95 92 92.