Sådan laver I bordplan, når to familier ikke kender hinanden

4. september 2026 · 5 min

Bordplanen er den ene del af dagen, hvor I på forhånd og ved navn bestemmer, hvem hver gæst skal sidde ved siden af de næste fem timer. Musikken bliver spillet for hele lokalet. Stolene bliver fordelt personligt.

Det betyder allermest, når de to familier knap nok har mødt hinanden. De fleste danske råd om bordplan svarer på et andet spørgsmål. De opstiller rangordenen: hvem sidder tættest på brudeparret, hvilke forældre sidder hvor, hvor havner faddere og de nærmeste venner. Den orden er værd at kende, og den afgør omkring et dusin stole. Den siger intet om de øvrige halvfjerds, og til et bryllup mellem to familier, der mødes for første gang, er de halvfjerds hele aftenen.

Rangordenen afgør et dusin stole, blandingen afgør resten

Følger I den traditionelle orden, kommer bordenden til at sidde rigtigt. Derefter gør de fleste par det nærliggende med alle andre og arbejder udad i blokke: den ene familie ned ad den ene række, den anden ned ad den anden, vennerne for enden.

Resultatet er to fester i ét lokale. Hver halvdel har det fint, ingen er uhøflig over for nogen, og de to sider taler med dem, de kom sammen med. Skellet holder hele aftenen, det kan ses på billederne, og det er det, vi oftest hører familier ærgre sig over.

Behandl derfor blandingen som den egentlige opgave. Klar rangordenen på fem minutter, og brug så tiden på den del, der afgør, hvordan aftenen føles.

Del parrene, ikke familierne

To regler styrer de fleste bordplaner: hold hvert par samlet, og hold hver familieblok samlet. Fra omkring fyrre gæster begynder de to regler at modarbejde hinanden, og den ene må vige. Opgiv den første.

Et par er kommet sammen og kører hjem sammen, med velkomstdrinken, talerne, kaffen og dansen i hinandens selskab. To timers middag hver for sig koster dem næsten ingenting. Sæt dem skråt over for hinanden, eller to til tre stole længere nede på samme side, så de kan fange hinandens blik uden at dele samtale. Så sidder de hver især midt i den anden familie, og skellet kommer til at gå på tværs af et bord i stedet for ned gennem midten af lokalet.

En familieblok, der bliver delt på samme måde, er en anden sag, for den, I flytter, har ingen tilbage inden for rækkevidde. Flyt parrene, lad blokkene være hele, og før dem sammen i kanterne.

Nogle par skal alligevel blive siddende sammen. Beslut bevidst hvilke, frem for at lade det ske af sig selv:

• gæster, der er rejst langt, og som ikke kender andre i lokalet
• en forælder med en baby eller et lille barn ved bordet
• enhver, hvis sidemænd ikke ville dele sprog med dem
• en gæst, der lige har mistet nogen, eller som er syg

Det er typisk fire eller fem par ud af fyrre.

Brostole, og hvem der skal sidde i dem

Hvor den ene familie møder den anden ved bordet, skal der sidde en bestemt person, ikke et håbefuldt hul. Det er jeres brostole, og de er den eneste del af planen, der er værd at bruge lang tid på.

Vælg de gæster, der stiller spørgsmål frem for at svare på dem. Vælg de overlap, I allerede kender: to i samme fag, to med børn på samme alder, to der mødtes uden for kirken. Vælg enhver, der allerede har talt med begge sider.

Ned ad en lang række når en gæst reelt sine to sidemænd og de få ansigter over for sig, så én brogæst dækker omkring fem personer. Det er regnestykket bag, hvor mange I har brug for. Tredive pladser med ét møde på midten kræver én. De samme tredive sat i skiftende blokke af seks kræver fire eller fem.

Skriv de navne på planen før alt andet, og byg udad fra hver af dem. Kan I ikke finde nok, er den ærlige løsning ikke en klogere plan. Den er at få de to familier i samme rum en enkelt gang før dagen, til forlovelsesfesten eller efter prøven.

Hvor de tosprogede gæster skal sidde

Når den ene familie taler dansk og den anden ikke gør, vejer sproget tungere end familien i planen, og to ting følger deraf.

Saml ikke alle de engelsktalende ved ét bord. Det ser venligt ud på papiret og bygger præcis den mur, I ville undgå, og ingen får rigtig taget sig sammen til at gå derover. Fordel dem i stedet i små grupper langs bordene.

Giv så hver gruppe en reelt tosproget gæst inden for de fem pladsers rækkevidde, så ingen sidder middagen igennem uden vej ind i samtalen. Fætre og kusiner i tyverne er som regel bedst. Spørg dem på forhånd: en gæst, der er blevet bedt om det, gør det gerne, og en, der ikke er, taler bare med sin sidemand. De samme personer bærer talerne, og taler, når ikke alle gæster taler dansk handler om, hvad der sker ved mikrofonen.

Hvad én sal på Højdevej gør ved planen

Her er der én sal, på Højdevej 59, 2300 København S. Ét lokale, 30 til 120 gæster, og ingen steder for nogen af familierne at trække sig hen. Det lyder som en begrænsning, og det arbejder for jer: blandingen skal ske ved bordene, og alle hører de samme taler fra de samme pladser.

Vi stiller som regel salen op med langborde, og det er dem, rådene ovenfor er skrevet til. Langborde eller runde borde beskriver, hvad der ændrer sig, hvis I hellere vil have cirkler, og den korte version er, at runde borde blander bedre og har plads til færre.

En buffet bliver serveret fra disken for enden af lokalet, så køen danner sig på langs af salen og stiller de to familier i den samme række, to gange, uden at nogen har planlagt det. En serveret middag overlader hele blandingen til jeres plan. Vores side om bryllup viser, hvordan begge dele normalt forløber.

Lav den sent, og gå så rummet igennem

Tegn planen, når svarene er kommet ind, og igen i ugen op til brylluppet, for det er de sene ændringer, der vælter den. Print den stort nok til at kunne læses på afstand, og tjek, at hver brostol har overlevet.

Kom så og gå strækningen op. Book et besøg og tag listen med. Parkering på grunden er gratis, så tag begge familiers forældre med, og lad dem stå i hver sin ende af et bord først. Nummeret er +45 21 95 92 92, mailen er info@maiya.dk, og prissiden viser, hvad lokalelejen allerede dækker.