Maiya Party Hall
Maiya Party Hall, Blog

Hvad er timur og jimbu?

12. oktober 2026 · 5 min

En smilende kok i sort forklæde med en bred aluminiumsdampbakke fyldt med nyfoldede momoer i det flisebelagte køkken, to kolleger arbejder bagved

Det meste af det, der står i krydderiskuffen i køkkenet på Højdevej, ville enhver dansk kok, der har lavet en karry, kunne genkende. Spidskommen, koriander, gurkemeje, kardemomme, bukkehornsfrø, laurbær. De har rejst overalt, og de er grunden til, at så meget sydasiatisk mad lugter som noget velkendt for folk, der aldrig selv har lavet det.

To ting i den skuffe har ikke rejst. Timur og jimbu er de to krydderier i almindelig nepalesisk madlavning, der blev hjemme, og de er det meste af svaret på, hvorfor en tallerken nepalesisk mad ikke smager som en tallerken indisk mad ved siden af på det samme buffetbord.

Timur, som smager af citrusskal med en kant på

Timur er ikke en peberkorn, uanset hvad formen antyder. Det er den tørrede skal om et lille bær fra en tornet busk, og den hører til citrusfamilien og ikke til sort peber. Dens nærmeste slægtning i køkkenet er det krydderi, der i Europa sælges som sichuanpeber, og som kommer fra samme slægt.

Hvad den smager af, er nemmere at beskrive end de fleste krydderier, netop fordi det er så præcist. Grapefrugtskal. Noget harpiksagtigt bagved, tættere på fyr end på peber. Et koldt, klart snit, der lægger sig forrest i munden i stedet for bagerst. Den er skarp uden at være stærk, og den forskel betyder mere end noget andet i denne artikel.

Den lille sorte kerne inde i skallen er grynet og bærer næsten ingenting, så det er skallen, der tæller, og god timur bliver sorteret, før den bruges. Aromaen er flygtig, og derfor rister en kok den kort, knuser den groft og tilsætter den sent. Maler I den på forhånd, bruger I et svagere krydderi, når det når tallerkenen.

Jimbu, som intet gør, før det rammer varmt fedtstof

Jimbu er en tørret løgurt, bladene fra en vild slægtning til løget, tørret i fine mørke strå, der mest af alt ligner hø. Åbner I posen, dufter den svagt af en tør eng. Tygger I et strå, får I meget lidt. Folk, der har fået lidt i hånden for at smage, er som regel uimponerede, og det har de ret i, for på det tidspunkt har den ikke gjort noget endnu.

Den virker kun, når den bliver blomstret af i fedtstof. En skefuld ghee eller olie varmes op, jimbuen kommer i nogle få sekunder, og så åbner den sig til noget mellem purløg, porre og blødt ristet hvidløg. Det varme fedtstof hældes derefter over den færdige ret, og det er den teknik, et nepalesisk eller indisk køkken kalder tempereringen. Krydderiet er ikke en ingrediens, I rører i. Det er en ingrediens, I leverer.

Vinduet er smalt i begge retninger. For køligt, og den bliver ved med at være hø. For længe, og den bliver bitter, og så er panden ikke til at redde. Det er det ene krydderi i skuffen, hvor timingen og ikke mængden afgør resultatet, og det er grunden til, at jimbu som regel er det, en kok lærer sidst.

Er de stærke? Nej, og det ændrer måden en menu planlægges på

Ingen af dem er en chili. Det er værd at sige rent ud, for det er det første, en dansk vært vil vide, og det, der oftest bliver misforstået.

I nepalesisk madlavning bor chilien som regel i den lille skål ved siden af tallerkenen og er ikke rørt ind i hele gryden. Hver gæst sætter sit eget niveau med en ske. Der gemmer sig heller ikke fløde eller sukker under den salte mad, og grøntsagerne beholder deres kanter i stedet for at blive blendet glatte, så en mild portion stadig er en portion med struktur i.

Timur og jimbu er en stor del af grunden til, at det virker. Skru ned for chilien, og citrussen og løgurten står der stadig og gør det arbejde, folk tror styrken gør. Få køkkener overlever den øvelse, og det er grunden til, at denne mad passer til en gæsteliste fra en toårig til en bedstemor uden at blive til to middage.

Hvor I faktisk møder dem på en tallerken her

Hvad en menu kan bygges op af, og hvordan de faste menuer og de skræddersyede menuer sættes sammen, står på cateringsiden.

Hvorfor et køkken i bygningen ændrer, hvad de to kan

Jimbuens afblomstring har kort levetid. Tempereringen kommer over retten kort før den forlader køkkenet, og en time i en lukket kasse flader den ud til noget helt almindeligt igen. Timur falmer på samme måde, og derfor knuser en kok den i sidste øjeblik og ikke aftenen før.

Begge krydderier belønner altså, at de bliver lavet tæt på dem, der skal spise dem. Det er det stille argument for måden, Maiya Party Hall er indrettet på. Maden bliver tilberedt inde i den samme bygning som salen, et kort stykke fra bordene, af de folk, der bagefter bærer den ind. Der er kun én fest i rummet ad gangen, mindst 30 gæster og højst 120, så en buffetbakke bliver fyldt op fra en pande, der stod over flammen for få minutter siden.

Det betyder også, at I kan bede om noget. Mere timur i choilaen, en kraftigere temperering på dalen, en mildere achar i den ende af bordet, hvor børnene sidder: det er spørgsmål til kokken og ikke tillæg til en kontrakt. Still dem stående i det rum, hvor festen skal holdes. I kan booke en rundvisning og se det, og hvad hver menu indeholder, sammen med alt det, lejen af salen dækker, står på prissiden.

Lokaler til leje

Se jeres pris på under et minut

Vælg antal gæster, menu og drikkevarer, så opdateres totalen undervejs. Send den til os, og vi bekræfter ledige datoer.